I 1993 adopterede vi vores datter Clara fra Colombia, og 2 år senere vores søn Mads. I 2011 tog vi alle tilbage for at udforske landet og genopfriske minderne. Her står vi udenfor den pension hvor vi boede for 17 år siden - vi er hjemme igen.

Colombia - tur retur

Af Henrik Tonnisen

Colombia er langt mere sikkert end sit rygte
Da vi sidst var i Colombia, var der to store narkokarteller, som sammen med en politisk guerillabevægelse, FARC, gjorde, at det var farligt at bevæge sig rundt i Colombia. Der var vagter på gader og i parker med skarpladte rifler. Og der var flere områder, hvor man blev frarådet at køre til. Der blev fyret en bilbombe med 125 kg dynamit af, mens vi var i Bogota osv.

Uroen var på sit højeste, da vi var der sidste gang pga. regeringens forsøg på at nedkæmpe ”narkobaronerne”. Senere på året, da vi var taget hjem, dræbte de den mest voldelige af dem – Pablo Escobar. Det skulle vise sig, at forholdene nu er meget bedre i Colombia, og vi følte ingen utryghed nogen steder.

Planlægning af turen
Vi ville besøge Bogota, hvor vores børn kommer fra. Vi ville også besøge en familie fra den fattige del af Bogota, hvor vi har sponsoreret en pige, så hun kan få skolegang og uddannelse. Og så er vi så heldige, at vi for 19 år siden boede en uge hos en colombiansk familie. De har besøgt os to gange i Danmark, så dem skulle vi selvfølgelig også besøge. Og så var der en række steder, som vi gerne ville se og opleve. Så det var et større puslespil at disponere den måned, som vi havde sat af til turen. Da vi havde besluttet os, brugte vi et lille colombiansk rejsebureau til bestilling af turen, som skulle blive en kæmpestor oplevelse, som vi gerne vi tage læseren med på.

Tilbage til rødderne
Lørdag den 1. juli startede turen til Colombia sammen med et hold venner. Via Frankfurt fløj vi direkte til Bogota. Efter 14 timer var vi tilbage i Colombia. Her blev vi modtaget af Carlos, som var vores chauffør og guide de næste 10 dage. Allerede i lufthavnen mødte Clara og Mads første gang fornemmelsen af, at de var kommet ’hjem’, da der blev kigget lidt, da de viste dansk pas, men de kom ind uden problemer. Vi blev indkvarteret på et pensionat. Her bor fortsat familier, som er i Colombia for at adoptere. Her mærkede vi de glæder, der er ved at adoptere, og de frustrationer der er, når sagen ikke kører helt, som den skal. Nu var vi tilbage som ’frie’ personer, som bare skulle opleve.

I Bogota var den største oplevelse at besøge børnehjemmet, som Mads og Clara er adopteret fra.Vi fik en rundvisning. Derefter mødtes vi med børnehjemmets leder, Maria Clemencia, og vi kiggede billeder fra ’dengang’. Det var utrolig bevægende. Clara havde skrevet til Maria for at høre, om det er muligt at komme til at arbejde som frivillig på børnehjemmet. Det var hun meget interesseret i. Så der blev lavet en aftale om, at Clara kan komme tilbage, når hun er færdig på gymnasiet. Maria Clemencia vil finde en familie i Bogota, hvor Clara kan bo.

Vi besøgte også en børnehave i den fattige del af byen. Børnehaven er sponsoreret af bl.a. Adoption Center i Danmark. Dejligt at se, hvordan få midler kan have stor effekt. Her kommer børn af enlige mødre, børn for hvem alternativet ville være at skulle være alene hjemme hele dagen!

Så kom turen til at besøge familien, hvor vi gennem 18 år har sponsoreret pigen, Katrin. Fantastisk at møde hele familien. Det var dejligt at høre og se, hvad vores sponsorat havde betydet for dem. De boede fortsat i samme hus, som gennem alle årene var blevet udbygget efterhånden, som der var penge til at købe materialer. Der blev snakket og vist billeder i flere timer, og så sluttede det hele med, at vi spontant dansede salsa på taget af deres hus.

Besøgene viste alle noget om de fattiges vilkår i Bogota.

Mads og Clara sammen med Maria Clemencia, leder af Ayúdame

 

Vi besøger familie i den fattige del af Bogota. Fotoet er fra deres tag

 

Turister i Colombia – eller?

Vi så mange turistattraktioner i Bogota, inden vi kørte ud i landet. Vores første stop var i en gammel koloni by – Villa de Leiva. Her boede vi i et country house og skulle selv lave mad. Vi kom meget tæt på kulturen, bl.a. når vi handlede ind på det lokale torvemarked. Og så kunne vi købe tasker og smykker til 1/3 af, hvad de kostede i Bogota – så vi sparede rigtig mange penge!!! Om aftenen lærte vi til stor morskab vores guide forskellige danske kortspil. 

Senere fortsatte vi 200 km nordpå til den familie, vi kendte, og vi sagde farvel og på gensyn til vores guide. Om vores oplevelser her senere.

Efter 8 dage fløj vi op til Den Caribiske Kyst. Første destination var Santa Marta og et hotel med all inclusive. Luften var mere end 35 grader, og vandet 30 grader. Her blev der læst, badet, snakket med lokale og slappet af de næste 5 dage - det trængte vi til.

Herfra kørte vi i bil 250 km til Cartagena, som også ligger ved kysten. Her var målet at se en by med meget kultur, idet byen var den første, som europærerne ankom til tilbage i 1533.

 

Santa Marta

 

Cartagena

 

 

Efter 3 dage fløj vi videre til Armenia, som ligger midt i Colombias kaffezone i 1200 meters højde, som er optimalt for kaffedyrkning. Her mødte vi igen vores guide og chauffør, som havde kørt i 10 timer fra Bogota for at følge os resten af turen.

I Armenia kørte vi meget rundt og oplevede naturen. Vi så vandfald, badede i varme kilder, så flotte dybe dale, fantastiske bjerge og meget mere. Og så havde vi en uforglemmelig dag på en kaffefarm, hvor vi fik en super indsigt i kaffens vej fra babyplante til færdige bønner i posen. Og vi blev undervist af en professionel smagstester. Vi bestod med diplom. Efter turen i Armenia kørte vi 12 timer retur til vores hotel i Bogota.

Vi havde nu rejst rundt i meget forskellige dele af Colombia. Vi havde set mange spændende og flotte steder. Men det største var, at vi alle steder følte, at vi var gæster – og ikke ’kun’ turister. Mange folk henvendte sig for at snakke med en ægte venlighed, nysgerrighed og gæstfrihed. En årsag var selvfølgelig, at vores børn kommer fra Colombia, men den væsentligste er helt sikkert, at der næsten ikke er udenlandske turister i Colombia – hvilken skam!!

Armenia, kaffeplantage

 

Armenia, kaffeplantage

Bucaramanga

 

Bucaramanga

 

Besøg hos ’vores’ familier

I Sogamoso 350 km nordvest for Bogota besøgte vi den familie, vi havde boet hos for 19 år siden.

De havde arrangeret et hus til os. Vi spiste sammen med familien de 5 dage, vi var på besøg. Alle tre sønner (40 – 48 år) kom hjem til mor og spiste frokost hver dag, så vi oplevede, hvordan familiemønsteret er i Colombia. Herunder også, hvordan det er at bo hos en familie fra den bedre middelklasse og mærke deres syn på det aktuelle politiske system.

Og ’selvfølgelig’ holdt en af sønnerne fri hver eftermiddag for at vise os spændende byer, museer og natur i området. Vi så blandt andet en meget flot sø på 55 km2 i 3000 meters højde. En colombiansk pige, Camilla, kom til Sogamoso for at være sammen med os. Hun var sidste år udvekslingsstudent i Danmark og kunne derfor tale dansk. Det var meget praktisk, for familien kunne kun tale spansk, og vores spanske er noget af en blandet landhandel. Så det blev en win-win situation.

Camilla fik trænet dansk, og vi fik hvilet hjernen lidt.

Efter 5 fantastiske dage kørte vi i lejet bus til Camillas familie i Buccaramanga - en by med 1.5 mil. indbyggere, 8 timers kørsel nord for Sogamoso. Det var bjergkørsel hele vejen og bestemt ikke for sarte sjæle. Nogen valgte at ’sove’ det meste af vejen af samme grund.

Byen viste sig at være super flot. Camillas mor boede uden for byen op af en bjergskråning med udsigt ud over hele byen. Igen blev vi vist rundt og fik fuld forplejning. Buccaramanga siges, at have Colombia bedste klima – året rundt max. 25 grader om dagen og min. 15 grader om natten.

Huset var omgivet af ’have’ eller jungle. Vi var på rundvisninger på det meget skrå område og havde kakao, bananer, mango, kæmpeavocado mm. med tilbage til huset.

Da vi i lufthavnen sagde farvel til Camilla og hendes familie, kunne vi se tilbage på 8 dage hos to dejlige familier. Vi havde været tæt på den colombianske hverdag og snakket

 

Bucaramanga

 

Sogamoso

 

Hjem igen – retur eller?

Sidste dag i Colombia brugte vi til at sige farvel til vores sponsorfamilie og til en af sønnerne fra ’vores’ familie i Sogamoso, som kom forbi. Vores guide og chauffør, som også er blevet en god ven kørte os til lufthavnen, og ca. 18 timer senere var vi tilbage i Silkeborg. En fantastisk tur var slut. Selvfølgeligt var turen størst for vores børn Mads og Clara, som nu har set det dejlige land, de kommer fra.

Vi er alle helt fyldt op af oplevelsen af at have været gæster i Colombia og at have fået familie der, så vi kan slet ikke lade være..., og derfor går turen atter til Colombia i 2013.

Clara skal arbejde som frivillig på børnehjemmet, senere støder Mads til, så de sammen kan besøge vores familier og andre kontakter i landet. I sommerferien støder Sus og jeg så til. Det næste store eventyr kommer blandt andet til at udspille sig i det sydlige Colombia i Amazonas.

Vi glæder os allerede.

Colombia er blevet vores andet fædreland.

Sammen med sponsorfamilien i Bogota

Sammen med Sogamosofamilien

Artiklen, skrevet af Henrik Tonnisen, er oprindelig skrevet til magasinet JOIN IT - nr 7 som blev udgivet den 7.12.11.